March 14, 2016

En bæredygtig madgave

Giv en bæredygtig madgave, der motiverer medarbejderne OG støtter små selvstændige producenter.  

Som erhvervsdrivende i madindustrien er min vigtigste opgave at være med til at bibeholde det gastronomiske håndværk, som er skabt gennem de sidste mange år i Danmark. Restauratører, producenter og ildsjæle er alle med til at skabe økonomisk vækst og anderkendelse både nationalt – men også på et internationalt plan. Men de skal bestå – også efter coronakrisen!

Vi må derfor skabe ny vækst gennem hele værdikæden – og med udgangspunkt i vores kendskab til branchen har vi udviklet en bæredygtig madgave med navnet ’De lokale favoritter’.

Med denne gave bidrager I til social ansvarlighed ved:

  1. at opmuntre og motivere de medarbejdere, der pludselig befinder sig i en uvant situation, hvor arbejdskontoret er udskiftet med et hjemmekontor og hvor produktiviteten fortsat skal være i højsæde.
  2. at støtte lokale producenter og små forretninger, der må forvente måneder med betydeligt fald i eller slet ingen omsætning.

Følgevirkningen af corona-krisen er en kæmpe udfordring for virksomhedsejerne, men der en synergi i, at vi nu tænker lokalt og passer på hinanden. Vores nye produkt vil skabe værdi for min og andre virksomheder, mine samarbejdspartnere, madindustrien og alle de mennesker, der arbejder for at holde hjulene i gang i den danske økonomi.

Sammen har vi skabt et attraktivt land at besøge, hvor madscenen og turismen er et grundelement i den danske økonomi. Rejsende kommer langvejs fra for at opleve vores restauranter, de lokale råvarer og menneskene bag. Mange internationale fødevarevirksomheder har besøgt København for at lære om fødevaretrends og udviklingen, som passionerede mennesker har skabt. Det ved jeg, fordi vi i 2020 var klar til det travleste år siden Foods of Copenhagen blev grundlagt i 2016. Sammen er vi nødt til at værne om det, vi har skabt og sørge for, at vi også̊ er noget ganske særligt fremadrettet.

 

Madgaven ’De lokale favoritter’ 

Gennem de sidste fire år som ejer af Foods of Copenhagen, har jeg søgt og fundet de bedste steder, produkter og mennesker til vores oplevelser. Det er den erfaring jeg vil bidrage med, når produkterne til ’De lokale favoritter’ udvælges.

Gaven vil give et indblik i hvorfor rejsende kommer langvejsfra for at opleve den nordiske madkultur. Madoplevelsen handler desuden om social ansvarlighed og er et initiativ, der gør det muligt at støtte de lokale producenter og den madscene, der har gjort Danmark verdenskendt.

Det vil være forskellige producenter vi støtter og gaven kan for eksempel indeholde chokolade, æblemost, sorte havregryn, honning, cider, kaffe, og innovative delikatesser fra Danske producenter.

Køb

Priser:

Lille gave: 349 dkk + levering (gratis levering i København)
Stor gave: 600 dkk + levering (gratis levering i København). Betalingslink bliver sendt bestilling.

For bestilling skriv til info@foodsofcopenhagen.com. Oplys venligst følgende informationer:

–  Lille eller stor gave
– Antal
– Leveringsadresser

Vi tilbyder også at inkludere gavekort til restauranter og andre særlige gastro-oplevelser ved forespørgsel på en skræddersyet madgave.

Leveringer finder sted hver uge. 

Bemærk venligst:

  • Vi tager de nødvendige corona-forholdsregler, når det kommer til at pakke og levere gaverne.
  • Produkter i hver levering kan variere.
We use cookies to better your experience of the site.